Hypnoterapi

Hypnose er en ændret bevidsthedstilstand hos mennesker, idet det ligesom ”synker dybere ned i sig selv”, så de sædvanlige ydre stimuli får uvæsentlig betydning og tankeog følelseslivet koncentreres om et snævert område. Med andre ord: Personen er i trance. Det er i og for sig en alment kendt tilstand. Man kan nemlig tale om dagliglivets trancetilstand, hvor man er fraværende over for den bevidste interaktion med omverdenen, men er indsunket i ”egne tanker”. Man ”falder i staver”. Eller man kører måske en længere vejstrækning og er bagefter ikke klar over, hvad der er sket under kørslen, den såkaldte ”motorvejstrance”.

I katastrofesituationer – traumatiske situationer (trafikulykker, voldtægt o.a.) kan der opstå en meget dybtgående trancetilstand, hvorunder personen kan få ændrede krops-smerte og tidsoplevelser. Dele af den opnåede trancetilstand kan være latent til stede i personen og være med til at præge dagligdagen i lang tid efter hændelsen.

Det kan her være en psykologs opgave at aktivere og bevidstgøre trancetilstanden for at få den fjernet. Endelig kan en hypnotisør bistå en person med kunstigt at skabe en trancetilstand – at hypnotisere gennem særlige metoder, hvori der almindeligvis indgår dyb afslapning som et forstadie. Den kunstigt fremkaldte trancetilstand kan have meget forskellig dybde – undertiden føler klienten ikke at der er sket nogen mærkbar ændring i hans oplevelse af sig selv eller omverdenen; i andre tilfælde kan klienten føle, at han ”svæver” eller ”synker ned i underlaget”, bliver tung o.a., mens hypnotisørens stemme hørers i en eller anden udstrækning. I andre tilfælde mister klienten opfattelsen af hypnotisørens stemme og kan bagefter ikke huske, hvad denne har sagt.

Klienten oplever også tit en ændret tidsfornemmelse, det føles nærmest som om tiden strækker sig ligesom gummi. En time i trance kan f.eks. føles som om der kun er gået 20 min. I trancetilstanden har klienten mulighed for at frigøre sig fra mange af de daglige tilvante forestillinger og bånd, som binder, og derved opstår mulighed for nye måder at anskue problemer på. Hypnotisøren kan hjælpe klienten hermed i en eller anden udstrækning, men ofte er klienten selv i stand til at opleve nye muligheder. Ofte kan disse muligheder formuleres konkret sprogligt, men det er ofte mere givende at lade dem fremstå i billeder og symboler, hvilket svarer til det dybe oplevelsesniveau.

Man kan således sige, at hypnosen byder på den fordel, at den kan virke frigørende over for de muligheder, hviler latent i personen, men som ikke viser sig, så længe denne befinder sig i den vågne kritiske tilstand. Mens tidligere tiders hypnose i høj grad byggede på hypnotisørens evne til at få magt over klienten og få denne til at adlyde hypnotisørens velmente anbefalinger eller kommandoer (suggestioner), bygger nutidens kliniske psykologi på vigtigheden af at lade udviklingen foregå på klientens egne betingelser. Hypnotisøren yder et væsentligt bidrag ved hensynsfuldt at støtte klienten i processen.